Psykologi
Startside Neuropsykologi

 

 

Psykologi og demens 

Der vil altid være en vis sammenhæng mellem menneskets liv og de ting som de har været udsat for i hele livet. Derfor synes jeg det kan være en god ide og kikke på den almindelige psykologi og specielt udviklingspsykologi. I mit materiale er der en kort gennemgang af de ting som jeg har vurderet, kan være vigtige og have med som viden, når man skal hjælpe et andet menneske og yde den bedst mulige omsorg og pleje.

Forståelsen for psykiske lidelser kræver kendskab til det normale menneskes udvikling fra fødsel til alderdom.

Alle mennesker er under en stadig udvikling. Som regel forløber denne hurtigt først i livet, for derefter at fortsætte i langsommere takt.

Der har i tidernes løb været mange psykologer, der har udviklet teorier og behandlingsmetoder omkring psykologien.

De mest kendte er sikkert Sigmund Freud, Erik H Erikson, og Jean Piaget. Vi skal se på hvordan deres teorier er udformet

Spædbarnsperioden

Denne periode omfatter tiden fra fødslen og til 1 års alderen.

I det første år sker der meget for mennesket. Man fødes som hjælpeløs, helt afhængig af omverdenen og udvikles hurtigt til ved 1 årsalderen at være et selvstændigt individ .

Barnet har stort behov for tryghed og tillid, både fysisk og psykisk. En afvisende holdning til barnet skaber usikkerhed og mistro. Barnet lærer det første år forskel på sig selv og omverdenen. Jeget afgrænses fra moderen.

F.eks. lærer barnet at kende forskel på ting ved at putte dem i munden og sutte på dem, derved finder barnet ud af, hvad der er egnet at sutte på.

Freud kalder denne periode den orale fase, da barnets lystfornemmelser er koncentreret til munden.

Erikson kalder fasen for afhængighedsfasen, hvor tryghed og utryghed er afhængig af den fysiske og psykiske kontakt, barnet har med omverdenen, især moderen og faderen.

Spædbarnet har behov for mad, kropskontakt, puslen og stimulation for at udvikle sig.

Den amerikanske psykolog Rene Spitz har gjort nogle iagttagelser i et amerikansk kvindefængsel, hvor han fulgte mødre og deres børn gennem børnenes første leveår. Det første par måneder havde mødrene børnene hos sig, for derefter at blive taget fra dem, og anbragt på en døgninstitution med for få personaler. Ernæringen var iorden og ligeså hygiejnen, men madning og bleskift foregik meget hurtigt og ofte var børnene kun i menneskehænder i ca. 10 min. hver dag.

Den første tid efter adskillelsen fra moderen, græd børnene meget, men det holdt de op med, for personalet havde ikke tid til at tage sig af dem. Børnene blev passive og de udviklede kontaktvægring, dvs. de afviste kontakt, i de tilfælde, hvor de blev det tilbudt. Nogle af børnene udviklede spisevægring, så de måtte tvangsfodres.

Børnene lukkede sig mere og mere ind i sig selv og blev autistiske, dvs. total kontakttillukkede, og de udviklede rokkebevægelser, stereotype bevægelser, som man ser hos svært åndssvage og visse psykotiske personer. Disse børn var gået helt i stå, og var på vej til at blive psykotiske.

Spitz´rapporter gjorde, at man blev klar over, at spædbørns udvikling ikke blot afhænger af føde og hygiejne, men at tid til kropskontakt og stimulation af sanserne, samt bevægelsesstimulation, er afgørende for en normal udvikling.

Småbarnsperioden

Perioden strækker sig over aldersgruppen 1 år til 3 år.

I denne periode, sker der meget med barnets udvikling. Det går, løber, klatrer og bruger hænderne og vil udforske alting. Det udvikler et sprog og lærer sociale færdigheder i omgang med andre børn og med familien.

Barnet får en selvstændighedstrang, hvor det vil afprøve uafhængighed fra forældrene." Nej" er blevet et vigtigt ord for barnet og ligeledes "mig", hvilket viser, at barnet er ved at blive et selvstændigt menneske, med egen identitet.

I småbarnsalderen indtræder den kritiske periode for indlæring af renlighed.

Forudsætningerne for, at træningen eller indlæringen kan finde sted, er at den nødvendige modning indtræder. Endetarmens og blærens lukkemuskler, skal være udviklet og det samme skal sansecellerne samme steder. Endelig skal "styreenhederne" i centralnervesystemet være færdigudviklet, før det nytter noget, at begynde på renlighedstræning.

Freud kalder denne fase for den anale fase. Det skyldes, at småbarnets interesse og opmærksomhed er samlet omkring det, at holde tilbage på afføringen og at give slip på den - altså på tarmåbningens funktion.

I forbindelse med renlighedstræningen, har man tidligere set forældre anvende udskældning, når pottetræningen ikke forløb, som ønsket. Resultatet blev, at børnene blev påført en følelse af skam og mindreværd.

Småbarnets udvikling foregår i spændingsfeltet imellem dets tidligere afhængighed af forældrene, og det dertil svarende behov for kropskontakt og nærhed, og den nye selvstændighedstrang, som indebærer et behov for distance til forældrene.

Barnet har ofte modsatrettede følelser = ambivalente overfor sin selvstændighed. Det er på den ene side rart at være stor og selvstændig, men det er på den anden side også angstprovokerende i mange situationer. Da kunne det være rart at være lille og tæt på mor.

Småbarnets udvikling foregår da også, som en vekselvirkning mellem perioder med opbygning af tryghed i den sikre base hos forældrene m.fl. og udflugter derfra, hvor nye områder afprøves og nye erfaringer gøres ud fra selvstændighedstrangen.

Vekselvirkningen mellem tryghed i den sikre base, og udforskninger af det ukendte, udvider småbarnets erfaringer, og udvikler samtidig selvtillid. Det påvirker igen selvopfattelsen, og opbygger gradvist en identitet i retning af "jeg er en, der kan klare tingene". I denne periode vover de små sig ikke ret langt fra den sikre base, som de ved at de kan vende tilbage til, hvis det kniber.

Tænkning og persondannelse

Schweizeren J. Piaget har præget psykologiens syn på børns erkendelsesmæssige udvikling og tænkning.

Han inddeler det i tre former for tænkning

1) den senso-motoriske

2) den egocentriske

3) den rationelle eller videnskabelige tænkning

 

Senso-motoriske tænkning

De første hvorfor-spørgsmål optræder i løbet af 3. leveår, og de markerer et vigtigt skridt i den psykiske udvikling. Det nye, der opstår, er børns søgen efter forklaringer. Deres undren og nysgerrighed får således en ny dimension.

De psykiske forudsætninger, for hvorfor-spørgsmåls opdukken i børns udvikling, er først og fremmest dannelsen af to separate virkelighedsplaner: den imaginære og den reale virkelighed.

Indtil 3. leveår lever børn i en virkelighed, den reale sanselige virkelighed. De ser tingene og smager på dem, de berører og håndterer dem, og lærer gradvist at skelne, mellem forandringer de selv er med til at frembringe og dem, der sker af sig selv. Dette selv at kunne frembringe, rummer også muligheden for at lade være eller at lade som om.

De tidligste hvorfor- spørgsmål optræder i forbindelse med andre personers handlinger, ofte når disse står i vejen for barnets hensigter. Hvorfor følger gerne efter et nej eller et forbud, som en umiddelbar reaktion på begrænsning af barnets handlefrihed. Barnet bliver opmærksom på, at andres hensigter undertiden kolliderer med dets egne, og spørgsmålene fungerer som redskab i udforskningen af omverdenens begrænsning, og dets ønsker og handlinger.

Egocentrisk tænkning

Børnehavebørn tager sjældent hensyn til, at der kan være forskellig synsvinkler. De betragter verden alene ud fra deres eget ståsted, og har vanskeligt ved at sætte sig ind i en anden persons situation - at indtage en andens position og den tænkemåde som følger deraf. Det er dette træk ved børn, Piaget betegner egocentrisme. Den egocentriske opfattelse viser sig f.eks. når børn fortæller om hændelser eller personer, som tilhøreren ikke har kendskab til.

Hvert enkelt barn går ud fra, at andre tænker ud fra de samme forudsætninger, som det selv, og søger derfor heller ikke, at overbevise andre, ligesom det ikke afprøver egne overbevisningers holdbarhed.

I slutningen af 2. og især 3. leveår, eksperimenterer børn med forskellige roller. De indtager på skift den aktive og den passive rolle, barnet er den, der skal findes og den, der finder; den der leger hund og den, der leger hundens herre. Det indtager selv begge positioner, uden at vælge det ene sted som sit eget. Disse aktiviteter fører frem til, at barnet så at sige vælger position, idet det erkender, at det er en person på samme måde som andre.

Operationel tænkning.

Overgangen til det tredje stadie i tænkningens udvikling, har Piaget beskrevet gennem egocentrismens gradvise aftagen, hvilket ikke så meget sker p.g.a. en Øget viden om omverdenen, men gennem den sociale interaktion, hvor argumentation for egne synspunkter og hensyntagen til andres, er et stadigt krav. Herigennem udvikles evnen til at bevæge sig, fra en synsvinkel til en anden og tilbage igen. Børn udvikler, hvad Piaget betegner en operationel tænkning.

Kønsforskellene forklaret ved psykoanalyse

Den klassiske psykoanalytiske teori om de psykologiske kønsforskelle, er oprindelig en teori, om den psykologiske betydning af de anatomiske kønsforskelle. Freud mente at drengens og pigens fantasier og fortolkninger omkring de anatomiske forskelle, som de opdager ca. i 3-4 års alderen, danner grundlaget for de psykologiske kønsforskelle.

Dette synspunkt er uløseligt forbundet med teorien om Ødipuskomplekset.

Denne teori udviklede Freud på baggrund af dybdepsykologiske studier af drengen og manden, som han overførte til studiet af pigen og kvinden.

Drengens Ødipuskompleks

Moderen er drenges første kærlighedsobjekt. I forbindelse med en Øget opmærksomhed omkring sit kønsorgan, som opstår i 3-4 års alderen, i den såkaldte falliske fase, udvikler han seksuelle fantasier relateret til moderen. Disse ledsages af aggressive fantasier om at udrydde faderen, der opleves som rival. P.g.a. sin stærke interesse for penis i denne fase, opdager drengen, at piger ikke er i besiddelse af et kønsorgan som hans eget.

Denne opdagelse skaber betingelsen hos drengen for at udvikle en stærk angst, for selv at miste sit højt skattede organ. Drengen kan nu udvikle den fantasi, at faderen som han rivaliserer med om moderens gunst vil straffe ham ved at kastrere ham. Denne kastrationsfantasi giver anledning til at drengen fortrænger de stærke seksuelle og aggressive følelser overfor forældrene. Forholdet til faderen ændres fra rivalisering til identifikation. Fantasien om faderens trussel om straf, inderliggøres herved og danner kernen i drengens Over-jeg, som en indre moralsk instans. Forholdet til moderen mister sine seksuelle aspekter, idet drengen dels fortrænger disse, dels sublimerer dvs. besætter aktiviteter i omverdenen begærligt.

Pigens psykoseksuelle udvikling

Ligesom for drengen, er opdagelsen af den anatomiske forskel, afgørende for pigens videre udvikling. Hun tolker forskellen, som en kastration af sig selv, og opfatter moderen som den kastrerede.

I denne position retter pigen alle sine aggressioner mod moderen, og vender sig mod faderen. Hendes Ønske er at få en penis fra ham - et Ønske der transformeres til Ønsket om at få et barn.

Freud opfattede oprindelig dette, som det normale kvindelige udviklingsforløb. Kvinden må, ifølge dette opgive den aktive måde, hun før forholdt sig til moderne på, og forholde sig passivt over for sit nye kærlighedsobjekt, faderen.

Ifølge Freud gør en yderligere forskel på pigen og drengen sig gældende. Pigen føler sig ikke, på den samme måde som drengen, truet af kastration, da hun opfatter sig som allerede kastreret. Hun har derfor heller ikke, som drengen, noget motiv til at fortrænge de Ødipale konflikter. Derfor bliver hendes Over-jeg ikke så strengt og ubønhørligt, som drengens, hendes evne til at sublimere bliver ringere end drengens, og hendes trang til at lære verden udenfor familien at kende, bliver ikke så stærk.

Hvis ikke barnet lever i total isolation i familien, må man tænke på at identifikationsprocessen - barnets søgen efter en identifikationsfigur - også kan forløbe uden for selve familien. Det kan udmærket tænkes, at barnet identificerer sig med en børnehavepædagog eller en anden voksen, hvis der mangler en af forældrene, eller det af specielle grunde ikke vil identificere sig med den af forældrene, der er af samme køn.

Nyere psykoanalytiske teorier om kønsforskelle.

Det nyeste i teorier om kønsforskelle, er kommet fra en gruppe franske psykoanalytikere med J Chaseguet-Smirgel som ledende figur.

Denne gruppe er kritisk til Freuds teori især om kvindeligheden, men de forkaster ikke teorien.

De fremhæver moderens afgørende betydning, for både drenge og piger, men også for udviklingen af forskelle mellem dem.

Barnet er totalt afhængig af moderen de første leveår, men vil så gerne i 3-4 års alderen løsrive sig fra moderen. Drengen har noget som moderen ikke har, nemlig penis, og dette hjælper ham til at afgrænse sig fra hende, triumfere over hende, og dermed mindske hendes magt over ham. Han kan bruge dette, som en vej ud af afhængighedsforholdet til moderen.

Pigen nærer et lige så stort ønske, om at løsrive sig fra moderen, men har ikke noget som moderen ikke har, og hun har derfor sværere ved at markere afgrænsningen til moderen. Dette er baggrunden for penismisundelsen. Penismisundelsen udtrykker altså ikke anatomisk set et Ønske, om at være mand som Freud mente, men et Ønske om at frigøre sig fra moderens indflydelse, og derved blive istand til at udvikle sig til en autonom kvinde.

En anden del af Smirgel-gruppens arbejde, er teorien om pigens objektskifte: pigen er som omtalt skuffet over sit første kærlighedsobjekt, moderen. Hun søger derfor et nyt og bedre objekt, faderen. Hendes Ønske, om at finde et godt objekt, er så stort, at hun ikke kan bære, at også dette objekt rummer onde sider. For at kunne løsrive sig fra moderen, er pigen altså nødt til at spalte sine følelser i onde, aggressive og gode, kærlige følelser. Dette betyder, at hun må undertrykke de aggressioner, hun nødvendigvis vil føle overfor selv den bedste fader.

Pigen idealiserer således faderen. En følge af dette er, at hun generelt idealiserer det mandlige og faderlige, og retter aggressioner og foragt mod det kvindelige og moderlige.

En vigtig pointe er, at pigens udvikling forudsætter, at hun identificerer sig med moderen. Hun skal således ideelt set, både afgrænse sig fra moderen, og samtidig integrere de aggressive og dominerende sider hos moderen i sig. Hvor vanskelig en proces, det er, kan ses af, at mange kvinder lider af selvforagt, had til deres mor og mistro til andre kvinder.

Det forløb, de franske psykoanalytikere beskriver, opleves af alle børn. For de fleste børn, vil denne konflikt kun udgøre en overgang i den samlede udvikling. Men jo mere, moderen prøver på at beherske barnet, gøre det afhængigt af sig, og binde det til sig, jo sværere bliver den Ødipale konflikt. Forskellen mellem de to køns forsvar, mod en overgribende mor er, at drengen kan forsøge at afskære sig totalt fra oplevelserne, i det symbiotiske fællesskab med moderen, og dermed fra sine egne kvindelige sider. Pigen må derimod bevare disse oplevelser, som en del af sig selv, men må samtidig fortrænge aggressiviteten ,mod det faderlige.

Her findes muligvis en del af forklaringen på tendensen hos mænd til at spalte følelser fra fornuft, og hos kvinder, til at fortrænge den konstruktive aggressivitet, der skal til, for at strukturere, danne sig et overblik, ville noget i verden osv.

Freuds personlighedsmodel

Freuds personlighedsmodel bestående af id, jeg og overjeg, samt forsvar og påvirkninger fra den ydre verden.

 

                         IDEALPRINCIP

….B         __________       Over-jeg den indbyggede social målestok

     E      |                         |   samvittigheden - hvad man ikke må/bør

     V        |  OVERJEG |      jeg-idealet - hvad man gerne vil leve

     I           |________|                op til

     D        /                   \               JEG= ego

     S      |          JEG         |           Personlighedens styrende funktioner

     T      |_____________|          REALITETSPRINCIP

             _____________            Forsvar

            /                          \

     U    |                           |      ID de psykiske aspekter af

     B    |                            |      kroppens funktioner =

     E    |                            |      behov, drifter

     V    |         ID               |      følelser energi, får os til at

     I     |                            |      være udfarende

     D     \                        /        drifter: sexualitet, aggression

     S        \                   /           bred samlende drift = eros

     T          \_______ /

           lystprincippet

I løbet af barnets vækst, dannes der et mønster af personlighedstræk, som vil præge det fremover. Man skelner mellem forskellige dele af personligheden:

Jeg- funktioner

Jeg - funktioner inddeles i primære og sekundære. Til de primære hører intellektuelle funktioner, som hukommelse, rationel tænkning og abstraktionsevne, samt motorik. De udvikles parallelt med den biologiske modning, og opfattes som temmelig uafhængig af objektrelationer.

De sekundære jeg-funktioner vedrører kontrol og integration og hænger nært sammen med objektrelationerne. Grundlaget for jegets udvikling dannes i barnets første 3 år. Når barnet indlemmer forældrenes ydre kontrol i personligheden, opstår der efterhånden en indre kontrol af affekter og driftsimpulser. Med Øget kontrol og integration forstærkes også oplevelsen af egen identitet.

Høj grad af jeg-styrke indebærer tilstedeværelsen af følgende personlighedstræk:

- god realitetssans

- klare grænser mellem jeget og omverdenen

- god impulskontrol

- anvendelse af modne forsvarsmekanismer

- tolerance mod modgang

- evne til at etablere varme og stabile objektrelationer

- selvstændighed

- sikker identitetsoplevelse

- evne til kreativ selvaktualisering

Overjeg- funktioner

Overjeget består af to dele - samvittigheden og idealjeget. Samvittigheden er en afgørende, accepterende eller fordømmende instans i personligheden, og idealjeget er summen af de normer, man efterhånden indlemmer. Et harmonisk overjeg viser sig ved hensyntagen, medfølelse, omsorg, loyalitet, evne til at føle skyld(samvittighedsfunktionerne) og realistisk selvfølelse (idealjeget)

Et strengt overjeg viser sig i overdrevne skyldfølelser og lav selvfølelse, et alt for svagt overjeg i fravær af skyldfølelser og selvovervurdering.

Det- funktioner

Detet består af drifter, frem for alt aggressive og seksuelle.

Konfliktløsning

Jeget skal samordne driftimpulser og omverdenens krav, samt overjegets samvittighedsfunktion og normer. Personlighedens udformning er bestemmende for den måde, konflikter løses på. Konflikter fremtræder ikke altid klart konturerede, men opleves som en diffus følelse af angst og uro, som fremtvinger en løsning af konflikten. Løsningen kan være realistisk eller neurotisk.

Realistisk løsning

En realistisk konfliktløsning forudsætter indsigt i konflikten, og en bevidst overvejning af alternative løsninger, og til sidst et valg herimellem. De psykologiske mekanismer, som anvendes ved realistisk konfliktløsning kaldes tilpasningsmekanismer og kendetegnes ved fleksibilitet.

Det valg, man træffer kan være af to slags. Man kan bøje sig for egne normer eller omverdenens. Den ene type løsning kan ikke siges at være bedre end den anden, og i praksis vil man ofte se en kombination af begge.

Hvis man har en indsigt i konflikten og bevidst søger at løse den, mindskes angsten og resultatet vil ofte blive en udvikling af personligheden.

Neurotisk løsning

Modsætningen til den realistiske løsning er den neurotiske. Hvis konflikten ikke kan løses på en realistisk måde, og angsten bliver tilstrækkelig stærk, udløses forsvarsmekanismer. Det er mere eller mindre ubevidste mekanismer, som medvirker til at kontrollere angst. Hos neurotikere er forsvarsmekanismerne stive og dårligt tilpasset virkeligheden, så konflikten får en destruktiv og hæmmende virkning på personlighedsudviklingen. Resultatet bliver neurotiske symptomer eller personlighedstræk.

Forsvarsmekanismer

Forsvarsmekanismerne afspejler forskellige grader af jegstyrke ved personligheden. Hos personer med lav jegstyrke dominerer forsvar overfor tilpasning. De forsvarsmekanismer, der anvendes, er mere umodne eller primitive. Der er tilmed kun et begrænset antal tilgængelige, således at reaktionerne bliver stereotype selv ved forskellige konflikter i forskellige situationer.

Hos personer med høj jegstyrke dominerer tilpasning for forsvar. De forsvarsmekanismer, der anvendes afspejler en højere grad af modenhed ved personligheden. Repertoiret af forsvarsmekanismer er større, hvilket bevirker at adfærden bliver mere varieret.

Umodne forsvarsmekanismer:

Splitting

Det engelske begreb Splitting, svarer mest til det danske ord splittelse. Splitting af jeget betyder, at der er to bevidste jeg tilstande, der ikke har kontakt med og ikke påvirker hinanden. Ved splitting svinger man mellem unuanceret vrede og meget meget positiv holdning til omverdenen, og mellem voldsom overdreven selvfølelse og intens følelse af mindreværd. Forudsætningen for splitting er, at man i den tidlige udvikling ikke har kunnet sammensmelte positive og negative billeder af sig selv og andre på en harmonisk måde.

Primitiv idealisering

Man betragter mennesker, som man er afhængig af, som helt igennem gode for at sikre sig deres beskyttelse mod en hadefuld og farlig verden.

Omnipotens og nedvurdering Man anser sig selv for ufejlbarlig og andre for usle. Ligesom den primitive idealisering kan denne mekanisme opfattes, som en variant af splitting. Tilværelsen er blevet sort-hvid og de mellemliggende nuancer er forsvundet.

Projektion

Man tillægger andre mennesker egne impulser, forstillinger og motiver. Det kan være uacceptable tanker og aggressive følelser, som man herefter ikke mener, at man selv huser, men at andre gør det

Benægten

Man benægter en realitet, som ikke stemmer overens med ens ønsker, således at konflikten herefter bliver ubevidst

Modne forsvarsmekanismer

Fortrængning

Man fortrænger en indre konflikt, som ikke stemmer overens med ens Ønsker således at konflikten bliver ubevidst

Isolering

Man fjerner følelsesmæssige aspekter af en konflikt, ved at fortrænge effekten. Konflikten accepteres på denne måde rent intellektuelt, men ikke emotionelt

eks. en mand der har mistet sin hustru, taler herom på samme måde, som når han taler om helt neutrale emner.

Rationalisering

Man fremfører en anden mere acceptabel forklaring til en holdning eller handling, i stedet for det virkelige motiv.

eks: en alkoholist, der har fået et drikketilbagefald, begrunder det med, at han ikke vil skuffe en ven på hans 50- års fødselsdag ved ikke at skåle med ham . Den virkelige årsag til at han drikker igen er, at han ikke kan undvære at drikke.

Reaktionsdannelse

Man udvikler karaktertræk, der er modsætninger til træk, man ikke kan acceptere, pga. den angst de forårsager. Man fortrænger ikke bare sine behov omhyggeligt, men man udvikler en adfærd i stik modsat retning.

eks:. En hjemmegående hustru bliver pedantisk, fordi hun ikke kan acceptere sin ligegyldighed og manglende interesse for hjemmet

Regression

Man indtager en barnlig holdning og reaktionsmåde, for at reducere for store krav om ansvar og modenhed

eks:. en seksårig dreng, der får en lillebror, begynder at tisse i bukserne og vil have mad af en sutteflaske ligesom lillebroderen.

Evasion

Man undviger angstudløsende situationer .

eks: en person der bliver angst sammen med andre mennesker, undgår samværd med andre mennesker.

Annullering

Man tildeler noget en magisk betydning, for at ophæve en ikke Ønsket hændelse

eks:. man banker under bordet, for at der ikke skal ske en ulykke i fremtiden.

Sygdomsgevinst

Den mindskning af angsten, som forsvarsmekanismerne afstedkommer, kaldes den neurotiske primærgevinst. Det må ikke opfattes sådan, at det altid er neurotisk at løse konflikter ved forsvarsmekanismernes hjælp. Vi vil altid benytte forsvarsmekanismerne, når angsten truer med at overvælde sig. Gennem mindskning af angsten, bliver det muligt for mennesket at finde en realistisk løsning på konflikten. Det er først, når forsvarsmekanismerne dominerer over tilpasningsmekanismerne, at man kan tale om neurotiske forstyrrelser.

Man kan godt synes at det ikke er prisen værd for det neurotiske menneske at få sygdomsgevinst, fordi der opstår mere eller mindre invaliderende neurotiske symptomer , men for den neurotiske person virker friheden for angst sin pris værd.

Det er forsvarsmekanismernes angstreducerende virkning, der ligger til grund for den modstand en neurotiker mobiliserer, når man forsøger at gøre konflikterne bevidste ved psykoterapi.

For neurotikerne er der også en sekundærgevinst, som består af medlidenhed, hensyntagen, frihed fra ansvar og magten over omgivelserne, som enhver sygdom eller forstyrrelse psykisk som  somatisk afstedkommer.

Der er derfor ikke tale om en bevidst manipulation eller kynisk beregning, men om en ubevidst udnyttelse af situationen

Historisk psykologi

Når man arbejder med mennesker i alle aldre, skal man også være opmærksom på, hvordan hver generation faktisk er opvokset.

Ser vi på hvad der er sket i opvækstvilkårene og levevilkårene fra omkring 1900 og til i dag er det jo klart at menneskene er forskellige.

1900 familien er baseret på kernefamilien. Det normale er en mor og fader med mange børn, og meget ofte har de også bedsteforældrene boende. Samfundet var dengang landsbysamfund, med det meste af befolkningen boende på gårde, som gårdejere og tjenestefolk. En anden stor gruppe var husmændene, der havde et lille husmandssted, som familien levede af. Der var stor standsforskel mellem befolkningsgrupperne.

Alle skulle arbejde, også kvinderne og børnene, for at der kunne skaffes den daglige føde. Forskellen til i dag er, at det arbejde som blev udført af kvinderne og børnene, havde en lavere status dengang end det har i dag.

Der var dengang en stor gruppe af enlige mødre, hvilket man ikke hører så meget om. Men faktisk er vore dages familieliv med mange enlige mødre, ikke så specielt, for det har der næsten altid været, men forskellen var, at dengang var det ikke noget, man snakkede højt om, det skulle helst foregå i dølgsmål.

Børnene, der er født i de første år i dette århundrede, havde det meget hårdt, det var almindelig for dem, at de kom ud og tjene som 8- 10årige enten som hyrdedrenge eller som tjenestepiger, og mange havde nogle meget dårlige arbejdsgivere, der udnyttede dem. Skolegang var der ikke meget af, men de fleste fik lært at regne og læse og lært religionshistorie.

Op gennem tiderne er barndommen bedret noget for de fleste børn.

Tiderne bærer præg af forandringer. Der har været to verdenskrige

der har været op- og nedgangstider for alle, som man har skullet indordne sig efter. Det ydre miljø har forandret sig kolossalt meget for de mennesker der lever.

Når vi ser på den sociale arv, er det vigtigt at have for Øje at hele vores samværdsmåde og opdragelsesmåde er forandret.

Børn bliver sjældent det, som deres forældre er, for forandringerne i samfundet sker så hurtigt, at der hele tiden er brug for nye uddannelser og nye udfordringer.