Epilepsi
Startside

 

 

Epilepsi:

Sygdommen skyldes en pludselig og forbigående forstyrrelse i hjernecellernes elektriske aktivitet.

Der er flere former for epilepsi.

Partielle anfald:

Man skelner mellem simple og komplekse anfald.

Simple anfald er anfald hvor bevidstheden er bevaret. Symptomerne på anfaldet afhænger af hvilken del af hjernebarken der er involveret. Motoriske symptomer kan opstå ved halvsidige kramper i arm, ben eller ansigt. Sensoriske symptomer kan give sig udtryk i varme eller kuldefornemmelse.

 

Ved simple anfald kan der for personen forekomme forskellige oplevelsesfænomener som personen efter anfaldet kan beskrive. Det kan ske ved at almindelige sanseindtryk forvrænges, og at personen føler sig i en drømmeagtig tilstand. Desuden kan han under anfaldene få hallucinationer, hvor han oplever lugt, f.eks. af noget råddent , hørelse f.eks. et musikstykke, syn, f.eks. at være et fremmed sted, opfattelse af at tingene forekommer større/mindre ved synsopfattelsen, ændring i tidsfornemmelsen, at tingene går i slowmotion eller for stærk.

Fornemmelse af en ukendt situation virker kendt, eller omvendt en kendt situation virker ukendt.

 

Kompleks partielle anfald er anfald hvor bevidstheden er påvirket.

Det kan skyldes en fortsættelse af det simple anfald, eller det kan starte som et anfald med bevidsthedspåvirkning. Disse anfald starter altid fra temporal - eller frontallappen. Ved disse anfald ses der altid automatismer[17], det vil sige at personen piller eller roder ved tøj eller ting omkring sig. Ofte har de også grimmaseren, tygge - eller smaskebevægelser eller formålsløse gentagne bevægelser.

 

Når anfaldet er udløst fra tindingelappen vil det ofte efterfølges af en reorienteringsfase, hvor personen er forvirret. Ved anfald fra frontallapperne er personen klar og vågen kort tid efter anfaldet. Anfaldene varer typisk ½ til 2 minutter.

 

Et simpelt eller komplekst anfald kan udvikle sig til et generaliseret krampeanfald, hvor hele hjernen er involveret. Personen falder om og der indtræder kramper og stivhed af kroppens muskelgrupper, anfaldet varer ca. ½ min. Respirationsmusklerne bliver også involveret og der opstår manglende vejrtrækning og der sker en blålig misfarvning af hud og slimhinder, og anfaldet går over i muskeltrækninger. Der kan forekomme tunge og kindbid og fråde om munden. Ofte er der også ved et anfald afgang af urin og afføring.

 

Anfaldet kan ske på alle tider af døgnet. Og da personen ikke kan huske anfaldet, kan man opdage det ved at han er mere træt, har hovedpine og musklerne er ømme.

 

Primært generaliserede anfald

Generaliserede anfald medinddrager straks begge hjernehalvdele og medfører altid bevidstløshed

Under denne gruppe af epilepsi har man forskellig typer:

Absencer er anfald der ofte starter i 5-9 årsalderen hos børn. Anfaldene kan vare fra få sekunder til ½ minut. Den unge person kan være fjern i blikket eller stoppe op i det korte øjeblik, uden andre egentlig bemærker det. Der kan under anfaldet være småtrækninger om øjnene eller mundvigene og rytmiske bevægelser af øjet, der er følelige når man lægger en finger mod øjenlåget.

De fleste der oplever en abcence, er klar over det. Omgivelserne har pludselig flyttet sig, der står et stykke fra hvor de stod før, der er brud på en samtale - det opleves som en film, der er sprunget et stykke over.

Myoklonier er sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper. Denne form for epilepsi forekommer udenfor de egentlige anfald, og er set ved universelle anfald og tiltagende demens. De myoklone ryk kan ofte ses om morgenen straks efter opvågnen og kan resultere i, at ting slynges ud af hænderne. Mange er ikke klar over, at dette kan forbindes med epilepsi, derfor er det vigtigt at have en viden om dette fænomen. Myoklonier optræder sjældent som selvstændig anfaldstype.

Tonisk - kloniske krampeanfald  er anfald som beskrevet under generaliseret krampeanfald.

Efter et anfald falder personen i dyb søvn, men er ikke bevidstløs. Når han vågner kan han være konfus, aggressiv, urolig eller irritabel.

Toniske anfald er anfald hvor alle muskelgrupper bliver stive og personen falder som en træstamme, hvis han står op. Anfaldet varer kort tid og personen er hurtig vågen igen.

Atonisk anfald, er anfald hvor alle muskelgrupper mister deres tonus (spænding) og personen falder sammen som en sæk kartofler. Personen bliver hurtig vågen efter anfald. Ved begge slags anfald mister personen bevidstheden.