|
|
|
|
Epilepsi:
Sygdommen skyldes en pludselig og forbigående
forstyrrelse i hjernecellernes elektriske aktivitet.
Der er flere former for epilepsi.
Partielle anfald:
Man skelner mellem simple og komplekse
anfald. Simple
anfald
er anfald hvor bevidstheden er bevaret. Symptomerne på anfaldet afhænger af
hvilken del af hjernebarken der er involveret. Motoriske symptomer kan opstå
ved halvsidige kramper i arm, ben eller ansigt. Sensoriske symptomer kan give
sig udtryk i varme eller kuldefornemmelse.
Ved simple anfald kan der for personen
forekomme forskellige oplevelsesfænomener som personen efter anfaldet kan
beskrive. Det kan ske ved at almindelige sanseindtryk forvrænges, og at
personen føler sig i en drømmeagtig tilstand. Desuden kan han under anfaldene
få hallucinationer, hvor han oplever lugt, f.eks. af noget råddent , hørelse
f.eks. et musikstykke, syn, f.eks. at være et fremmed sted, opfattelse af at
tingene forekommer større/mindre ved synsopfattelsen, ændring i
tidsfornemmelsen, at tingene går i slowmotion eller for stærk.
Fornemmelse af en ukendt situation virker
kendt, eller omvendt en kendt situation virker ukendt.
Kompleks
partielle anfald er
anfald hvor bevidstheden er påvirket.
Det kan skyldes en fortsættelse af det simple
anfald, eller det kan starte som et anfald med bevidsthedspåvirkning. Disse
anfald starter altid fra temporal - eller frontallappen. Ved disse anfald ses
der altid automatismer[17], det vil sige at personen piller eller roder
ved tøj eller ting omkring sig. Ofte har de også grimmaseren, tygge - eller
smaskebevægelser eller formålsløse gentagne bevægelser.
Når anfaldet er udløst fra tindingelappen vil
det ofte efterfølges af en reorienteringsfase, hvor personen er forvirret. Ved
anfald fra frontallapperne er personen klar og vågen kort tid efter anfaldet.
Anfaldene varer typisk ½ til 2 minutter.
Et simpelt eller komplekst anfald kan udvikle
sig til et generaliseret krampeanfald,
hvor hele hjernen er involveret. Personen falder om og der indtræder kramper og
stivhed af kroppens muskelgrupper, anfaldet varer ca. ½ min.
Respirationsmusklerne bliver også involveret og der opstår manglende
vejrtrækning og der sker en blålig misfarvning af hud og slimhinder, og
anfaldet går over i muskeltrækninger. Der kan forekomme tunge og kindbid og
fråde om munden. Ofte er der også ved et anfald afgang af urin og afføring.
Anfaldet kan ske på alle tider af døgnet. Og
da personen ikke kan huske anfaldet, kan man opdage det ved at han er mere
træt, har hovedpine og musklerne er ømme.
Primært generaliserede anfald
Generaliserede anfald medinddrager straks
begge hjernehalvdele og medfører altid bevidstløshed
Under denne gruppe af epilepsi har man
forskellig typer: Absencer er anfald der ofte starter i 5-9 årsalderen
hos børn. Anfaldene kan vare fra få sekunder til ½ minut. Den unge person kan
være fjern i blikket eller stoppe op i det korte øjeblik, uden andre egentlig
bemærker det. Der kan under anfaldet være småtrækninger om øjnene eller
mundvigene og rytmiske bevægelser af øjet, der er følelige når man lægger en finger
mod øjenlåget.
De fleste der oplever en abcence, er klar
over det. Omgivelserne har pludselig flyttet sig, der står et stykke fra hvor
de stod før, der er brud på en samtale - det opleves som en film, der er
sprunget et stykke over. Myoklonier
er
sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper. Denne form for epilepsi
forekommer udenfor de egentlige anfald, og er set ved universelle anfald og
tiltagende demens. De myoklone ryk kan ofte ses om morgenen straks efter
opvågnen og kan resultere i, at ting slynges ud af hænderne. Mange er ikke klar
over, at dette kan forbindes med epilepsi, derfor er det vigtigt at have en
viden om dette fænomen. Myoklonier optræder sjældent som selvstændig
anfaldstype. Tonisk
- kloniske krampeanfald er anfald som beskrevet under generaliseret
krampeanfald.
Efter et anfald falder personen i dyb søvn,
men er ikke bevidstløs. Når han vågner kan han være konfus, aggressiv, urolig
eller irritabel. Toniske
anfald
er anfald hvor alle muskelgrupper bliver stive og personen falder som en
træstamme, hvis han står op. Anfaldet varer kort tid og personen er hurtig
vågen igen.
Atonisk anfald, er anfald hvor alle
muskelgrupper mister deres tonus (spænding) og personen falder sammen som en
sæk kartofler. Personen bliver hurtig vågen efter anfald. Ved begge slags
anfald mister personen bevidstheden.
|