Kommunikation
Startside En dialog empati Aktiv lytning Livshistorie

 

 

Kommunikation

Hvad er det?

Hvad mener vi med kommunikation ?

Det er at formidle meninger ved at give, modtage og udveksl

signaler af forskellig art.

 

Kommunikation er en central proces i alt samvær, og er afgørende  for udfaldet af vore møder med hinanden. 

Vi kommunikerer for at udføre væsentlige funktioner , bl.a.

  • at give og søge information

  • at formidle oplevelser og reaktioner

  • at give respons og tydeliggøre meddelelser til og fra  hinanden

  • at give udtryk for holdninger og meninger

  • at påvirke hinanden

Kommunikationen er en vej ud af den enes isolation, og ind i den

andens isolation. Den er derfor forudsætningen både for

fællesskab og for forståelse.

Kropssprog

Kropssprog er de signaler kroppen udsender med eller uden din

viden. Det meste af kropssproget er ubevidst og angiver derfor

meget nøjagtigt den tilstand, som en person befinder sig i.

 

Du kan bruge din viden om kropssproget på to måder

  • du kan bruge det til at aflæse en anden person

  • du kan bruge det bevidst til at give en anden person et bestemt indtryk af dig

Kropssproget består af

  • kropsholdning

  • bevægelser

  • måden at gå og stå på

  • ansigtsudtryk, smilet, udtrykket i dine øjne, øjenkontakt

  • afstand til modparten

  • håndtrykket o.s.v.

jo mere du er bevidst om din kropsholdning, jo bedre kan du

bruge det i kommunikation med andre mennesker

 

Meget af vores adfærd, kan i sig selv betragtes som

kommunikation. Vi handler og signalerer dermed vores vilje, vores

intentioner og vores prioriteringer.

En sådan adfærdsmæssig kommunikation kan ofte være uhyre

indholdsrig. Det, vi gør, er nogle gange i strid med det, vi

siger,sådan at adfærden til tider faktisk kan være et klarere og

mere pålideligt kommunikationsmiddel end ord

 

Vor kommunikation består en stor del af kropssprog. Hvis man

svarer Ja på et spørgsmål og samtidig nikker, øjnene lyser og

munden smiler svarer hele kroppen med et ja

Hvis talen og kropssproget ikke stemmer overens, bliver

modtageren forvirret. Hvis en far læser avisen, og hans datter

spørger, om de skal lege, svarer faderen ja, men fortsætter at

læse, kan det siges at være dobbeltkommunikation.

 

Den svære kommunikation

Det er ikke let at kommunikere under alle forhold

Misforståelser og forvrængede opfattelser af det, der bliver forsøgt

formidlet forekommer ofte. Disse fejlkilder er til en vis grad til

stede i enhver kommunikation imellem mennesker, da vi alle

oplever tilværelsen på forskellig måder.

Vi oplever alle kommunikationen efter de indtryk, vi har fået i hele

livet, fra barndommen og til det tidspunkt, vi modtager

kommunikationen.

  • Vi er præget af den opdragelse vi har fået, og af det miljø vi er opvokset i, og af de moralopfattelser der har været i både det indre miljø, familien og i det ydre miljø, samfundet i vores liv.

  • Vi er præget af gode og dårlige oplevelser, og gennem  et helt livs erfaringer.

  • De samme følelser, begreber og oplevelser betyder forskellige ting for os. Selv det klareste signal i den mest overskuelige situation, bliver derfor forstået noget anderledes af den, som hører det, end af den som giver det.

 

Når vi taler om kommunikation mellem mennesker taler vi om envejskommunikation og tovejskommunikation.

Envejskommunikation er den kommunikation, der sker ved læsning af en bog, avis og lignende og ved at lytte til radio og se /lytte til fjernsyn. Så foregår kommunikationen kun den ene vej fra en afsender til en person der lytter eller læser eller ser.

Ved tovejskommunikation forstår vi en kommunikation der går begge veje fra en person til en anden

 

                 A              omverden                  B

            en person    <---------------->       en person

                         <---------------->-    

Kommunikationen foregår fra den ene person til den anden og omvendt. Hver person er under indflydelse af helt personlige erfaringer, ubevidste påvirkninger , overvejelser, uddannelse og miljø.

 

Også omverdenen har indflydelse på kommunikationen, idet lys, støj, lugt, temperatur og andre menneskers nærhed o.s.v har stor indflydelse på, hvordan vi modtager og afsender kommunikationen fra et andet menneske.

Problemer opstår når

  • A ikke formulerer sig så B forstår budskabet, B misforstår og bliver forvirret, og omvendt

  • A giver en uklar meddelelse kan skyldes

  • et belastet forhold til emnet kan skyldes

  • en negativ holdning til modtageren

  • kan skyldes fordomme i forhold til emnet eller i forhold til  modtager

  • kan skyldes ubevidste følelser hos A, som A ikke er bevidst om, men som skaber uro

B forstår informationen lidt eller slet ikke

  • er dårlig til at høre

  • taler et andet sprog eller dialekt

  • der er kulturforskel mellem A og B

  • modtagerens forhold til afsender er negativt

  • modtagerens forhold til budskabet er forudindtaget

  • budskabet kan berøre holdninger og følelser der skaber uro hos modtageren

 

Om at lytte

Det at lytte til et menneske, er ikke blot at høre på de ord, der

bliver sagt.

Vi lytter med hele vores sanseapparat, for at opfange den fulde mening i det budskab, vores modpart forsøger at formidle til os.

Forstår du at lytte rigtigt kommer du ind bag ordene og opfanger det egentlige budskab.

Det sætter dig bedre i stand til at forholde dig til meningen i det sagte, hvilket selvfølgelig er en god ting, når vi taler om kontakt til især de ældre mennesker.

 

Når vi lytter

Bruger vi ørerne.

  • Vi lytter til stemmens klang, er den klangløs, aggressiv, glad tonløs vi hører på tonefaldet og tryk på ordene, og på indholdet af ordene og på pauserne, er der ro i luften, spænding, angst

Bruger vi øjnene, ser han dig i øjnene, ud ad vinduet, ned i gulvet, bag ved dig o.s.v.

  • hvordan sidder/står han, hans kropsholdning i det hele taget, ansigtsudtrykket observeres, anspændt, nervøs, afslappet aggressiv o.s.v

  • Opfanger vi atmosfæren, er stemningen varm og venlig, anspændt, dirrende, angst, uoplagt, småsur, trist, irritabel.

  • Veloplagt, overskud, munter, venlig. Bekymringer, sorger, problemer

Er der noget ved situationen/personen du ikke kan lide

Hvorfor?

  • fordomme, forsvar,

  • bange for ikke at kunne klare kontakten til mennesket foran dig.

Efter enhver samtale kan det være frugtbart at stille sig selv

spørgsmålet:

  • ”Hvad var det jeg oplevede, og hvorfor oplevede jeg det således.” Derved træner du din evne til at opfange en situation.

 

Empati

Empati betyder, at man på sit eget følelsesmæssige områder er sig bevidst

  • hvad en anden oplever med sine følelser, 

  • og hvad problemet og hjælpesituationen betyder for ham/hende.

Empati indebærer

  • medfølelse, accept og varme ,

  • men uden at vi invaderer og belaster klienten med vores egne følelser.

  • Vi skal kunne sætte os i klientens sted og genkende de følelser som klienten har.

Vi skal erkende vore egne følelser.

  • At erkende sine egne følelser og at beholde kontakten med deres intensitet og karakter – giver et fællesskab med klienten, som modvirker fremmedgørelse eller moralisering.

Empati er forudsætningen for realiseringen af princippet om

accept.

  • Acceptprincippet er en modvægt mod moralisering, hvor vi let kan komme til at mene noget om, hvad der er passende følelser at have, og hvilke gode råd klienterne skal følge.

  • For at komme så vidt kræves det at vi er i stand til at adskille vore egne behov og ønsker fra dem, vi møder hos klienter  og patienter.

Hvis vi selv formår at bearbejde vores egne problemer med livet

  •  har vi relativt lidt behov for at se vores egne løsninger levet ud og bekræftet for os.

Men når vi er i konflikt eller i tvivl i forhold til vores private anliggender

  •  kan vi søge at bekræfte os selv, netop ved at påvirke andre, selv om motiverne for vores påvirkning er ubevidst.

 

Livshistorie

Det er vigtigt at kende den gamles livshistorie, for at finde ud af,

hvor problemerne gemmer sig. I livshistorien skal også med,

hvordan man har levet livet, og hvordan man har tacklet tingene fra

fødsel til alderdom, og de følelser der ligger bag handlingerne.

Når syn og hørelse forsvinder, vil den gamle se med mindets øjne

og øre.(mor, far)

  • har ingen egen identitet, har brug for at være

  • nogens nogen,

  • har ikke adskilt sig fra forældrene  -

  • bruge nonverbal -  kontakt --berøring

  • gamle følelser bringes frem til overfladen, ved lignende oplevelser i alderdommen.

Den gamle føler sig skamfuld  og angst ved følelserne.

De følelser, der bringes frem, er glemte og gemte minder og

følelser, og følelserne er som oplevet i barndommen,

  • ikke altid voldsomme, men gemt i sindet,

  • og når den lignende episode opleves i alderdommen, opleves den med den gamles livsmoral f.eks.

  • som 10 årig at blive drillet - følte sig holdt udenfor, og blev ked af det.

  • som 90 årig har svært ved at høre - føler sig holdt udenfor, tror at andre snakker ondt om dem.

 

Man skal altid være ærlig, når man snakker med den gamle, for de

kan godt mærke, hvis vi ikke er ærlige.

Det viser vi i vores nonverbale sprog.

Vi skal ikke diskutere med de gamle, men respektere, at der er en

grund til deres adfærd.

  • Når de græder, skal de have lov til det.

  • Brug hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan ord, for at få de gamle med i kommunikationen.

  • Gentag, for korttidshukommelsen er meget svag, og ved gentagelser hjælper vi de gamle til at bruge hukommelsen.

 

Det er vigtigt for plejepersonalet, at kende det ældre menneske, de

har med at gøre.

  • Husk på, at det er et helt menneske, der kommer på plejehjem eller skal have hjælp i eget hjem. Det er et menneske, der har levet et helt liv..

  • Med dette livs minder,  gode og dårlige oplevelser,  roller i hjem, på arbejdsplads, i fritidsliv, med sig

  • Et helt liv har været med til at præge dette menneske, og det bør vi acceptere, når vi møder dem.

Men for at vi kan få det bedst mulige samarbejde og udbytte af

samværet med det ældre menneske, skal vi have en viden om

dette unikke menneske.

 Og det får vi bedst ved at lytte til ham/hende, og respektere og

acceptere mennesket, som det er.

Det er ikke for at være nysgerrig, at vi ønsker viden om personen,

 men for at vi bedst muligt kan være med til at bruge personens

skjulte ressourcer, at vi ønsker viden om, hvad der gemmer sig i

mennesket.

Denne viden skal bruges positivt i omgangen med den ældre.

Den vil forbedre kommunikationsmulighederne

  • idet vi nemmere kan kommunikere, når vi ved hvad "signalerne" skal dreje sig om for at få den bedst mulige kommunikation med det ældre menneske.

  • Yderligere er der også den fordel, at vi ved, hvad den ældre snakker om, når han/hun fortæller om personer og episoder, som har været genstande for minder .