Den gode pleje
Startside Den gode omsorg Reminiscens Den meget svære beboer Adfærd Demenssygdommenes komplikationer

 

 

 God pleje og omsorg for ældre mennesker

Der er for tiden meget fokus på, hvordan ældre og demente mennesker bliver behandlet på plejehjem og i egen bolig.

Det er meget forståeligt at der bliver sat focus på disse emner, for det handler  meget om, hvilken forståelse vi almen menneskeligt har til hinanden. Og hvilken holdning vi ligger til grund for vores samvær med mennesker, der i mange måder er meget afhængige af vores hjælp.

Min holdning er, at ældre mennesker skal behandles som selvstændige personer med hver deres særpræg og personlighed.

Mit ønske er, at hver person skal behandles med respekt, på en ligeværdig måde, så de føler sig respekterede, som den person de er, med den livshistorie hver enkelt er rundet af.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvordan vi kan tilstræbe en god pleje der tager udgangspunkt i mennesket,  som en fysisk, psykisk og socialt unik person 

Brug af ressourcer

Det grundliggende synspunkt er, at menneskets egne ressourcer skal bruges for at bevare og genvinde optimal helbredstilstand, og at personen  skal støttes i at leve en harmonisk tilværelse.

Plejen tilstræber at tilgodese de almenmenneskelige behov, der ikke bliver tilfredsstillet som følge af den fysiske, psykiske og sociale forstyrrelse. De grundlæggende behov fremgår af Maslows behovspyramide

   

Pyramiden markerer, at de grundliggende fysiologiske og psykologiske behov i reglen skal være tilfredsstillet før de højere behov i pyramiden. Selvaktualisering er derfor ikke mulig før mere grundliggende behov er tilfredsstillet.

Hvis vigtige behov ikke tilfredsstilles, kommer de til at dominere menneskets adfærd. På den måde dominerer tryghedsbehovet i en krisesituation, og fællesskabsbehovet ved isolation. De psykiske forstyrrelser vanskeliggøres i varierende grad tilfredsstillelse af de psykologiske behov, fællesskab, selvfølelse og selvaktualisering og i svære tilfælde også for de fysiologiske, som fødeindtagelse, søvn og aktivitet   

En god pleje indebærer respekt for personen. Et menneske mister ikke sit værd som følge af at blive ældre og få en fysisk, psykisk eller social forstyrrelse. Alle, der arbejder med ældre og demente mennesker bør erkende dette. Kun derved vil man møde mennesket på en åben og værdig måde. Selv om man ikke kan respektere et vist adfærdsmønster f.eks. råben og aggressivitet, bør man altid være i stand til at respektere mennesket bag adfærden. Hvis man af en eller anden grund ikke evner at vise klienten respekt, bør man afstå fra at deltage i behandlingen og overgive opgaven til en anden.

De forskellige personalemedlemmer har forskellige arbejdsopgaver afhængigt af deres uddannelse. De bør dog have fælles grundholdning overfor klienten. 

Nærhed

Man kan skelne mellem fire grader af nærhed mellem ”klient” og personale. ( Med klient er ment en person, der ydes hjælp af et hjælper personale.)

Den første type kendetegnes af spørgsmål på et intellektuelt plan. Klienten betragtes som et objekt for undersøgelse og behandling, hvor man nøgternt og grundigt observerer klientens samlede adfærd.

Ved den anden type udviser behandleren medlidenhed. Relationen kan sammenlignes med den, der foregår mellem forældre og børn. Den er ikke frugtbar

Den tredje type er sympati. Det er en medmenneskelig holdning, men den er uprofessionel holdning.

Den fjerde og ønskværdige holdning er empati. Man er lydhør overfor klientens følelser og forsøger at forstå, hvorledes han/hun oplever situationen. Selv om klienten ikke reagerer på samme måde, som man selv ville have gjort i en tilsvarende situation, opstår der en relation, der præges af indfølelse, hvilket er den bedste forudsætning for fortsat behandling. Empati uddybes nærmere senere.

Eksempel

Trine Olsen 63 år passede sin noget ældre mand hjemme. Han var dement og havde også fået lungekræft, som ikke kunne opereres. Hun klagede kun lidt og forlangte intet. Olsen, som havde været kranfører, blev opfattet som en meget mut mand, men meget tålmodig. En dag besøgte lægen dem, før det aftalte tidspunkt, hun fandt fru Olsen grædende og hørte hendes mand råbe og bande groft af hende. Det viste sig at han havde trukket hende ned og nikket hende en skalle, mens hun gjorde ham istand. og hun fortalte at han havde gjort det mange gange tidligere.

Lægen beherskede sin impuls til at skælde manden ud, og umiddelbart socialisere sig med fru Olsen. I stedet sagde hun til hr. Olsen, at hun ofte havde undret sig over, hvad han gjorde med den fortvivlelse og magtesløshed han måtte føle, liggende så hjælpeløs. "At det bliver til vrede, med en så stærk og aktiv mand som dig, er til at forstå, og at du skal have det ud , så band og svovl så meget du lyster, det har vi alle sammen fuld forståelse for, men du må ikke slå fru Olsen."

Efter nogle skamfulde og halvartikulerede undskyldninger til sin kone, beklagede hr. Olsen sig for første gang over sin tilstand, og begyndte at give udtryk for noget af den opsamlede protest. Inden lægen måtte gå videre til næste besøg, havde Olsen udløst både meget fortvivlelse og megen anerkendelse af sin kones omsorg og loyalitet i forhold til hans mishandling