I Hvetbo herred er landbruget et vigtigt erhverv. Følgende gårdbilleder har jeg venligst fået lov til og fotografere på Egnssamlingen i Saltum.
Du kan se gårdene på Egnssamlingens hjemmeside http://www.egnssamlingen.dk/da/75475-Gaardmalerier
Fra Helge Nielsen Egnssamlingen har jeg modtaget følgende om gårdmalerne i området:
Gårdmalere i Hvetbo Herred
Helge Nielsen
Bundgaardsvej 10
9493 Saltum
Egnssamlingen har igennem årene modtaget en hel del gårdmalerier af ejendomme i Hvetbo Herred, og i 2004 kunne en stor del af dem ses på Gl. Toftegaards novemberudstilling ”Der var engang”. Der blev herved skabt fornyet interesse om denne billed-genre.
Gårdmalerierne er som regel ret naivistiske og flere er uden større kunstnerisk kvalitet, men til gengæld rummer mange af billederne interessante kulturhistoriske oplysninger, når de betragtes nøjere. Det gælder byggeskik, byggematerialer og tidstypiske detaljer som vindmotorer, udhuse, haveanlæg, tørvestakke, Hestegange, køreloens placering, møddingspladser m.m.
Gårdmalerierne var sjældent helt nøjagtige i alle detaljer. Der var ofte tale om en vis forskønnelse, for der ses ikke huller i tage, skæve vægge og uorden omkring husene, og selv på vores forblæste egn ses træer og buske aftegnet uden særlig påvirkning af vestenvinden.
Først og fremmest ønskede bønderne, at billedet skulle ligne, og jo flere detaljer, der kunne ses, jo dygtigere regnede man maleren for at være, og det er netop denne detaljerigdom, der har betydning som kulturhistorisk kildemateriale.
Gårdmalerne var som regel lydhøre overfor kundernes ønsker, og de kunne levere såvel sommer– som vinterbilleder efter ønske. Ligeledes kunne de efter ønske medtage husdyr og i enkelte tilfælde også personer.
De fleste billeder er lavet i perioden 1880 – 1950. Den økonomiske og politiske udvikling efter 1880 betød, at almindelige bønder fik både råd og lyst til at tænke på andet og mere end dagen og vejen. Samtidig medførte en voksende selvbevidsthed lyst til og et behov for at markere eget værd og formåen, og en sådan markering kunne netop ske med et maleri af gården. Et signal om, at vedkommende var en driftig mand med magt over tingene. Derfor blev et maleri af ejendommen hurtigt noget, der hørte sig til.
Gårdmalerierne var først g fremmest til eget brug og beregnet til hæderspladsen over sofaen i den pæne stue, men i nogle tilfælde blev der bestilt lige så mange, som der var børn i familien, således at de alle kunne få et billede af deres barndomshjem, når de flyttede hjemmefra. Nogle fik også malet billeder med års mellemrum, således at man kunne vise den udvikling, der var sket i form af ændringer, tilbygninger og nye bygninger.
Maleteknikken var forskellig fra gårdmaler til gårdmaler, og de fleste gårdmalere kendes netop på deres specielle maleteknik. De tre mest kendte gårdmalere i Hvetbo Herred havde netop hver deres maleteknik. En lavede hovedsagelig kul- og tuschtegninger, men gik senere over til farvekridt og akvarel. En anden arbejdede udelukkende med oliefarver, og en tredje benyttede gouache-teknikken, hvor farven røres op i et bindemiddel og bliver derved mere dækkende end akvarelfarven.
Havde man gårdmaleriet som levebrød, skulle der en stor produktion til for at forsørge familien. Gårdmalerne var som oftest selvlærte og tog systematisk rundt i landsdelen til fods, på cykel – senere på knallert eller i bil.
De mange gårdmalerier, Egnssamlingen råder over, er hovedsagelig lavet af fire gårdmalere:
David Guldberg (1899-1982)
David Guldberg var snedkersøn fra Jetsmark. Han var spinkel af vækst, og havde derfor i sine unge år svært ved at klare det hårde arbejde ved landbruget og senere som møllersvend. I stedet besluttede han i 1923 at udnytte sin store interesse for tegning og begyndte som gårdmaler. Efter giftemålet med Marie Guldhammer, der var udlært skrædder, flyttede familien til Biersted, der blev udgangspunkt for hans virke i Vendsyssel, Thy og Øster- og Vester Han Herred. Korte afstande klaredes på cykel, og ellers benyttedes tog eller rutebil og fra 1955 knallert. Hans teknik var hovedsagelig tuschtegninger, men efterhånden blev det til farvelagte billeder. Han arbejdede altid efter skitser og oftest på bestilling. På Guldbergs gårdmalerier fik bygningerne nøjagtig den størrelse, som køberen syntes var den rigtige og væsentlige detaljer var med såsom alle mælkespandene på rad og række, ja, selv flagstangen kunne skifte plads, hvis det var det, man ønskede. Guldberg har berettet, at den største kunst ikke lå i at male et gårdportræt, men at sælge det. Det kunne kræve stor tålmodighed og salgspsykologi, inden en bestilling var lirket i hus, og Guldberg kunne tage hjem til Biersted og færdiggøre arbejdet. Guldbergs skitsebøger, som Egnssamlingen har en del af, indeholder hundredvis af gårde og huse, som derved er bevaret i deres oprindelige skikkelse.
Jens Svend Christian Petersen
Jens Svend Chr. Petersen blev født i Biersted 1857 som søn af skrædderen i byen. Han var spinkel af vækst, og kunne ikke klare det hårde arbejde som tjenestekarl og senere som teglværksarbejder. Præsten i Aaby havde lagt mærke til Jens’s tegnetalent og forsøgte at overtale ham til studier på akademiet, men det satte faderen sig i mod. I begyndelsen af 1880-erne begyndte han at tilbyde sig som gårdmaler, og i sine billeder benyttede han gouache-teknikken. Han gik fra ejendom til ejendom med papirrulle, malerkasse, glas og rammelister, og prisen for et færdigt arbejde kunne være 4-5 kr. Petersen var åben for kundernes ønsker og gjorde ofte billederne til rene oplevelsesstykker med masser af liv. Han malede både de solide firlængede gårde med tre skorstene, og hvad der hørte til og de mere beskedne husmandssteder og landsbyhuse. Alle havde de en drøm om at få det kæreste eje afbildet og ophængt.
Petersen malede også lange, smalle billeder med prospekter af landsbyer med gårde og huse.
J. S. C. Petersen boede flere steder i Vendsyssel, var gift og havde en stor børneflok. Til sidst boede han i Biersted, hvor han døde i 1927. Han betegnes ofte som Biersted-maleren.
Christian Peter Pallesen
P. Pallesen, som han signerede sine billeder med, var født i Tårs i 1880 og levede det meste af sit liv i Hjørring. Han arbejdede som regel i store formater og var den eneste gårdmaler, der malede med oliefarver. Når motivet var færdigmalet, blev det ferniseret, og derfor fremtræder billederne ofte som blankskinnende malerier.
Hans produktion omfatter alle typer af huse, husmandssteder og gårde. Han malede også landskaber med bebyggelser.
M. C. Sørensen (1878-1948)
Et ubetydeligt C.S. står skrevet i et af de nederste hjørner på M. C. Sørensens gårdmalerier. C. S. er født i Rønde, men ellers kendes der ikke meget til hans levevis. Hans speciale var større gårde, og han har derfor haft et større geografisk arbejdsområde. Vi har i samlingen nogle få arbejder fra hans hånd. De er alle udført i tusch.
Kilder:
Nu og Da. Vendsyssel Historiske Museum 2004.
Årbog 1985. Hist. Samfund for Himmerland og Kjær Herred.
Interview med David Guldberg. Margit Brandt, DR Nordjylland 1975.
Der var engang. Udstilling af gårdmalerier på Gl. Toftegaard nov. 2004