Frida Hansen, klog kone i Tolne

Frida den kloge kone
Frida den kloge kone 
Brev til Agnes
Brev til Agnes

Flemming Clarkfeldt:

Den kloge kone i Tolne Frida Hansen og Den kloge mand – tobakshandler Sørensen i Frederikshavn.

”Kære Agnes. Her ser Du os i Arbejde med Snekastning. Haaber, Du er glad for Dit Arbejde på Frydenstrand? Venlig hilsen Frida Hansen”.

Jeg mener, at min mor Agnes Larsen i en kort periode efter sin konfirmation i 1934 var ansat som hjælper hos Frida Hansen. Senere holdt de forbindelsen ved lige.

Frida Hansen helbredte folk ved hjælp af hjemmelavet urtemedicin. Hun var fremmelig til bylder, eksem, nyresten, mavesår, diarre og mere. Kogesprit indgik ofte i hendes forskellige salver.

Som ganske ung i tresserne var jeg meget plaget af filipenser, og man var begyndt at kalde mig ”Jordbær” – var hos en læge i Hjørring, men det hjalp ikke. Jeg rejste derfor til Tolne – og frekventerede Den kloge kone, som kikkede lidt på mit ansigt, og hentede derefter 12 små flasker, hvis indhold jeg skulle indtage med en teske. Fra flaske 1 til 6 skulle det blive meget værre, og det blev det sandelig også, men fra 7 til 12 skulle der ske en forbedring. Desværre hjalp hendes medicin ikke.

Nogle måneder efter startede jeg min uddannelse i Frederikshavn – og her traf jeg tilfældigt en ældre herre ved navn Sørensen – som havde en tobaksforretning i Havnegade – og ellers var Klog mand. Han gav mig en pose svovlblomme, jeg skulle spise lidt af hver dag – og en flaske med ildelugtende væske, jeg skulle smøre i ansigtet om aftenen. Stærk medicin! Men efter fire uger var min ansigtshud som på et nyfødt barn.

Den kloge mands identitet er nu opklaret.

: Frida Hansen var stærkt religiøs. En læge i Sindal anklagede hende for kvaksalveri – og hun blev dømt til 30 dages fængsel, som hun afsonede i Hjørring arresthus. Det havde lokalbefolkningen i Tolne og hele Vendsyssel ingen forståelse for. Mange syge blev helbredt hos Frida.

Susanne Klim:

Det kunne nemt Være min farmor .. hun har arbejdet for hende i 1937-38 …. hun kan ikke lige huske årstallet
Hun var med til at lave medicin

Min farmor Elna Mariane klim ( født Pedersen ) kabbeltved i mygdal kan huske hun var meget speciel og at de kogte urter sammen til eksem
Min farmor er 96 år men er helt kvik