Helmig slægten

Thomas Helmig, musiker
Thomas Helmig, musiker   

Helmig slægten er rimelig stor, og Ingrid Schmidt har lavet en fin slægtfil på slægten fra Else Olufsdatter frem til Thomas Helmig

efter Else Olufsdatter

Thomas Helmig voksede op i en søskendeflok på fire i et lægehjem i Aarhus-forstaden Egå. Den musikalske løbebane tog sin begyndelse i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Skilsmissen skabte uro og utryghed for den lille Thomas, og han søgte ro ved klaveret. Allerede i en alder af 6 år var han derfor autodidakt pianist, og allerede i 4. klasse dannede han sit første band, ‘Heavy Oil’, sammen med nogle venner. Hans store forbillede var Gasolin’.

Som 13-årig beherskede han, udover klaveret, guitar og slagtøj – han fik derefter en fast plads som trommeslager i ungdomsbandet ‘High Power Satisfaction’, som mest spillede i den lokale ungdomsklub. Kort tid efter sin indtræden i bandet som hidtil mest havde spillet kopier af blandt andre The Rolling Stones, Creedence Clearwater Revival,Shu-bi-dua og Gasolin’ begyndte han at levere både tekster og musik til bandet.

Efter at have afsluttet folkeskolen fra Sølystskolen i Egå begyndte han på gymnasiet. Men han besluttede sig for at forlade gymnasiet allerede i 1.G for at hellige sig musikken. Han tog i stedet til USA som udvekslingsstudent gennem YFU på en high school, hvor han opdagede Motown-musikken og fandt sammen med nogle soul-musikere i Detroit. Da han kom hjem deltog han i ‘Kaksi Kuggas Band’ i 1981, som spillede rundt omkring i Aarhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *